Juni 2015


Efter arbejde går jeg en tur. Det første insekt jeg ser er den smukke
vandnymfe, Blåvinget pragtvandnymfe. På engelsk bliver den kaldt
Beautiful Demoiselle, og det passer fint til den. Det er en han,
for hunnen er broncefarvet og har brune vinger. Blåvinget pragtvandnymfe
lever ved små iltrige vandløb. Den er almindelig i Midtjylland, men
ellers sjælden eller ikke eksisterende i resten af landet.


Rigtig mange planter blomstrer nu. Et dejligt syn.

Her er det, jeg kom efter. At finde Okkergul pletvinge. En
sommerfugl, som er gået meget tilbage og er forsvundet i store dele af
Danmark. Men heldigvis fløj de rundt omkring mig. Jeg har fulgt kolonien
siden 2012. Om foråret finder jeg larverne og om sommeren imago, den
færdigudviklede sommerfugl.

Her sidder Okkergul pletvinge på en af foderplanterne, Lancet-vejbred.

Jeg går forsigtigt i området, for sommerfuglene sidder ofte og hviler på
jorden. Og her er de ikke så lette at få øje på.

Jeg kommer tæt på og kan tage mange fotogafier.

Okkergul pletvinge på høgeurt.

I græsset sidder en blåfugl.

Det er en Almindelig blåfugl.

Nede i hvidkløveren sidder en ugle, en dagsaktiv natsommerfugl.

En Brun kløverugle, også kaldet Skriftugle

Grøn køllesværmer - Metalvinge - med de flotte følehorn.

|