Maj 2015

Maj måned er den skønneste måned.
Når bøgen og de andre løvtræer springer ud, er der smukt overalt i
naturen.
Jeg ser den første guldsmed i år. Den sidder i vissent lyng.

Det er en Fireplettet libel.
Man kan let kende den ved, at der er to pletter på hver vinge.
Fireplettet libel er en af de almindeligste guldsmede i Danmark. Den
lever ved stillestående vand.

Svampedyret, Almindelig rødært i gammel træstub.

I maj er der smukke gule rapsmarker.

Jeg går en tur ved bækken.

Nede ved vandkanten vokser Krybende læbeløs

- og de skønne eng-kabbelejer.

Tjærenellike.

Tjærenelliken blomstrer nu. Den kendes bl.a. ved, at stængelen er
klæbrig.

Dagpragtstjerne.

På afstand kan denne blomst ligne tjærenelliken. Men det er en
Dagpragtstjerne. Den har større blade og vokser normalt på lidt
fugtigere steder.

Blomsterne på bakken strækker sig mod solen.

Tjørnen blomstrer og besøges af mange insekter.

I græsset vokser de små vikker.

Ærenpris lyser op med den skønne blå farve på blomsterne.

Gyvel i blomst.

Gyvelen blomstrer i maj.
Gyvelen er ikke altid ønsket, da den kan danne store krat, hvor andre
planter må vige pladsen. Men det er en plante, som har været i landet i
tusindvis af år. Den har måske bare fået bedre betingelser, nu hvor
græsning på marker og heder er en sjældenhed. Frøene, som er giftige,
kan overleve i mange år i jorden.

Maj måned endte med at blive en kold, blæsende og meget våd fornøjelse.
Ifølge dmi skal vi helt tilbage til år 1983 for at finde en vådere maj
måned.
|