Strand og hede.
De åbne vidder.

Vi er taget til Nymindegab og skal ned på stranden.

Op på klitten - og så kan vi se havet.

Bunkerne fra anden verdenskrig ligger foran klitten.

Det er dejligt at se og høre vesterhavet.

Så skal man lige ned til vandkanten og se, hvor langt man kan komme ud,
inden vandet kommer ind igen. Det skal jo prøves hver gang.

Der skal også kigges på sten. Måske ligger der rav. Eller forsteninger.
Dagen efter tog vi ud til Naturrum Kirstinelyst på Randbøl hede.
Det flotte oplevelsescenter rummer udstilling og formidling om
heden, overdækkede langborde og udekøkken, 5 shelters med bålpladser,
rytterfaciliteter og toiletter til brug for de besøgende. Et dejligt
naturrum, Naturstyrelsen har lavet til os alle.

Vi vil gå den 10 kilometer lange tur rundt om heden. Her er fladt.
Kun Staldbakkerne i det fjerne med den åbne klit ændrer fladen.

Kornet stenbræk lyser op imellem græsset.

Der græsser kvæg og får på heden. Måske er dette folde til at drive dem
ind i.

Sidste års halm ligger stadig i baller.

Overalt i området har de sidste storme været hårde mod træerne, som er
væltet. Her ligger tømmer som også kan være efter almindelig skovdrift.
Men tømmeret er også et godt sted for fuglene. De finder læ og kan gemme
sig i de mange huller i stablen.

Vejene og stierne på heden er blevet brugt i århundreder. Vorbasse
studevej har været brugt til drivning af alle slags dyr til marked og
anden handel eller bytte.
I den gamle folkevise, "Dronning Dagmar ligger i Ribe syg" beskrives
der, at Kong Valdemar Sejr red over Randbøl hede i år 1212.

På turen så vi tre store krondyr, som stod inde mellem nogle graner.
Vi hørte også tranen, der med den trompeterende lyd ikke er til at tage
fejl af. Det er forøvrigt anden gang vi hører tranen på Randbøl hede i
år. Sidste gang, vi var på heden så vi to traner komme flyvende over os,
og i foråret så vi to traner danse i Frederikshåb plantage. En stor
oplevelse at de disse store fugle.

Der er ikke så mange flotte og prangende planter på heden. Græsser og
lyng dominerer området. Derfor er det helt skønt at se en Lav Skorsoner
blomstre, endda to steder på turen over heden. Den er efterhånden
sjælden at opleve.

Enkelte steder er der vådområder, som vi må gå udenom.

Dette billede er det sidste billede, jeg tog med mit kamera den dag. Jeg
kunne ikke få det til at virke mere. Derfor var det skønt at jeg kunne
låne et andet kamera, for efter et par minutter, så vi en hugorm på
stien.

Hugormen var særdeles flot. Den var meget livlig og slangede sig opad og
senere snoede den sig ind i græsset.

Staldbakkerne står nu tydeligere i horisonten. Det højeste sted på
bakkerne, Stoltenbjerg, er 17 meter høj.
Endelig er vi ved at se en ende på turen. Ikke fordi turen er
uinteressant, men fordi vi er ved at være trætte. Der er jo mange ting
som skal undersøges og kigges efter; planter, dyr, fugle, kulturspor og
historiske minder fra anden verdenskrig.

Her ser man det åbne klitbrud. Staldbakkerne er skabt af sandstorme.

Naturplejen på heden og plejen af lyngen sker ofte ved afbrænding. Her
har der været brændt hede af. Lyngens forkullede grene står tilbage
blandt tørv og mos.
17. og 18. maj 2014
|