|
23/11 2013



Vi er ude i en anden del af plantagen for at se, om stormen har væltet
mange træer der. Men det er stort set det samme.

Heldigvis er der nye træer på vej op igennem mosset.

Nogle steder står de selvsåede træer tæt. Andre steder står de
enkeltvis.

Nogle steder ligger gamle stammer i skovbunden til glæde for insekterne.
Og det glæder også mig.

Her et skjulested og levested for skovens fauna.

Og her har svampe overtaget træet.

På de gamle træstubbe og grene vokser laverne.


Laverne er nemme at finde i vinterhalvåret. Flere arter har smukke
farver.

Her har egernet været i gang med en grankogle.

I skovbunden vokser smukke mosser.

Blåbærbuskene er lette at kende, selv uden blade. Busken kendes ved, at
grenene er kantede, grønne og glatte. De vokser bl.a. på fugtig, mager
skovbund.
20/11 2013


Det er den første morgen vi vågner op og ser, at der har været frost om
natten. Men efter et døgns tid blev der plusgrader igen.
2/11 2013

Den 29. oktober 2013 var der en voldsom, men heldigvis kortvarig storm
over det sydlige Danmark. Der blev ifølge dmi målt vindstød på 53.5
m/sekund ved Kegnæs fyr på Als. Det svarer til godt 192 km. i timen. Vi
er ude i plantagen for at se, om træerne står endnu. Heldigvis ser det
ikke så slemt ud i den del af plantagen, hvor vi var. Men nogle træer er
væltede med rod eller har knækkede stammer. Heldigvis er det ikke gået
så meget ud over træerne, som ved stormen i 1999.

Hvis man går helt ind i den tætte plantage, er der meget mørkt. Lyse
svampe vokser på de laveste grene på træerne. Her fotograferes med
blitz.

Undersiden af en af de små svampe.

En flot rabarberhat viser sig frem under et grantræ.

Der vokser også svampe på grankogler.

Gran-mælkehat vokser ved grantræerne. Ofte i rabatten ved skovvejene.

Den nok mest kendte svamp i Danmark. Rød fluesvamp.
|