28/9 2013

Under bøgetræerne kravler en flot behåret larve. Det er larven af
natsommerfuglen, Bøgenonne. Den har levet i bøgens krone i sommer og er
nu kommet ned for at overvintre i skovbunden.

Unge fluesvampe.
27/9 2013

Kødet stjernebold. Ydervæggene er sprækket op og sporehusene er fremme.
25/9 2013

Svampedyr er sjove. Kanel-støvrør er fremme nu. I dette stade,
hvor de har den flotte farve, er de lette at se, men snart bliver de
brune og meget mindre synlige.

Vokshatte i græs
24/9 2013 I plantagen.

Jeg ser flere steder små gule kartofler titte frem af jorden. Svampe,
jeg aldrig har set før. Svampene er skøre og kan knække over i to.
Det er
Gul skægtrøffel.

Almindelig orangekantarel er den mest talrige svamp i plantagen. Den
er overalt i år.

Bævretand er blød og har pigge på undersiden.

Skørhatte har skønne farver, og kan ses på lang afstand.

Her har en skørhat brudt op igennem rensdyrlav.


Brunstokket rørhat

Der er mange små sandtuer på jorden. Jeg tænker på hvilket insekt som
laver dem?

Kålsommerfugl i lyngblomster

En lille frø svømmer i dammen.

Den sorte hedelibel fløj rundt over dammen og satte sig på jorden.
14/9 2013 På Randbøl hede.

Oppe på staldbakkerne kan man se langt ud over det flade landskab.

Nogle steder er hedelyngen helt visnet. Måske angrebet af lyngens
bladbille.

Her er et godt sted for at finde Mariehøneedderkopper eller andre
insekter.

Nældens takvinge satte sig på markvejen.
13/9 2013

Jeg går en tur i anlægget, hvor hedelyngen kæmper med græsserne om
pladsen.

Almindelig Orangebæger er meget små svampe, som her vokser tæt
på stien.

Blækhatte vokser frem mellem træflis.

En ny Brun kam-fluesvamp vokser op af jorden
Sidste år var der mængder af Almindelig Bruskbold. I år er der færre
eksemplarer.
7/9 2013 I plantagen.

Vi er ude i plantagen for at se efter svampe. Men det har været en tør
sommer, og forventningerne er ikke store. Vi finder dog en del
fluesvampe, mælkehatte og skørhatte. Kantareller var der en del af.




Vi går forbi pumpehuset, som tyskerne lod bygge under anden verdenskrig.
For at forsyne flyverskjulene med brændstof på Fliegerhorst Vandel
blev der anlagt en kilometerlang benzinledning. I pumpehuset stod
anlæggets pumpe.

Det er kun de rå vægge, som står tilbage. Pumpehuset er tomt.
1/9 2013 Tversted søerne
Vi går en tur ved Tversted søerne. Her er vandet grønt af smukke
flydeblade, og blomster i knop. Det er Hvid nøkkerose. Mange
kalder dem også bare for Åkander.




Vi finder de første Birke-rørhatte i år.
|