|
||
Forsiden
|
28/11 2012 I anlægget.
Under granerne vokser smukke koralsvampe.
I anlægget er der fældet rigtigt mange træer. Enkelte stammer og grene er ikke fjernet endnu, så det er let at se svampene på dem.
Gul bævresvamp.
Muslingesvampe findes mange steder på grene i skovbunden nu.
Et enkelt udgået træ har fået lov til at stå. Her vokser svampene ud igennem barken.
Der er mange laver og svampe på grenene i skovbunden.
Almindelig væggelav.
18/11 2012 Ved Voldborg sø.
Vi går en tur rundt om Voldborg sø i Frederikshåb plantage.
Vandet er roligt og træerne spejler sig i vandet.
Skyerne spejler sig også i vandet.
Buskene har tabt bladene og er klar til vinteren. Bagved Bølget bunke.
Fyrre-korkhatte med lærkenåle på stamme i skovbunden.
Bævretand på træstub.
Nogle steder i plantagen bliver fældede træstammer liggende imellem træerne, til stor gavn for dyrelivet.
17/11 2012 I plantagen
Her i november er lærketræet ved at kaste nålene. Når man går tur i denne tid, kan man rigtigt se, hvor mange lærketræer der er, for de står brune hen imellem alle de andre nåletræer.
Nu er det ved at være tid for andre svampe. Nemlig dem, som vokser oppe på træerne, på bark, stubbe og stammer. Her er tre forskellige; et ubestemt svampedyr, en kødporesvamp og en violporesvamp.
Hvad mon dette er? Det var en uld-tot på jorden på heden. Helt tynde strenge med brune "hatte" på spidsen. Jeg har aldrig set det før. Men jeg har en ide.
En smuk rød mos.
Laverne er gode at finde og studere i vinterhalvåret.
Der er mange smukke laver.
Rensdyrlav vokser på heden og i plantagen. Den vokser meget langsomt og er sårbar, og selv om den ser flot ud i juledekorationer, er det en lav vi skal passe på. Derfor skal den helst blive, hvor den vokser.
11/11 2012 Efterår i skoven
Det er november. Rigtigt efterår.
Når der bliver mindre sollys og temperaturen falder, begynder træerne at forberede sig på vinteren. Det grønne farvestof i bladene på træerne, klorofyl, er trukket ind i grenene og derfor ses nu kun de gule og røde farvestoffer i bladene.
Bladene sidder løst på grenene om efteråret og vinden får bladene til at
svæve mod jorden. Jeg går tit under indflyvning til Billund Airport, og
kan blive overdænget af blade, når luftstrømmen rammer træerne.
|
|
Copyright © Aase Flensted
www.aaseflensted.dk 2002 - 2024 E-mail:
aaseflensted@hotmail.com |