|
24/5 2012 Endelig sommer.
I weekenden 19 - 20 maj kom sommervarmen pludselig bølgende ind
over landet
med temperaturer på 26 grader.
Ellers har vi kun haft nogle gode uger i marts med varme. April og
førstedelen af maj har været med regn og vind og ikke meget varme at skrive
om.
Jordbærblomsterne lyser nu op under træerne.
Tyttebærrene blomstrer nu, men man skal se efter de små
klokkeformede blomster som sidder i klaser under de stedsegrønne blade.
Hen på sensommeren, i august og september, modner de røde kuglerunde
bær, og lyser op mellem bladene. Bærrene er ca. 5-8 mm. Tyttebær er en
5-30 cm høj vintergrøn dværgbusk, som ofte vokser tæt ved eller imellem
Revling, Hedelyng og andre arter fra lyngfamilien.
Tyttebærrene indeholder store mængder af benzoesyre, som er naturens
eget konserveringsmiddel. Bærrene bliver mest brugt til syltetøj, især
som tilbehør til vildt og steg.
13/5 2012
Mælkebøtterne blomstrer nu
Hov, her er en godt slidt Dagpåfugleøje, Aglais io. Den har
overvintret som voksen i et hus eller andet lunt sted.
Dagpåfugleøje lægger æg på brændenælder og larverne lever sammen i et
spind. Larverne er sorte med små hvide prikker og sorte torne. Når
larverne har forpuppet sig og derefter klækket, får vi de flotte nye
dagpåfulgeøjer at se i juli. Den er en af de almindeligste sommerfugle i
Danmark. Vingefanget er op til 6,5 cm.
Mælkebøtterne blomstrer i græsset. Det er et smukt syn, når de står
tæt på marker og plæner. Der findes i hundredevis af
mælkebøttearter og planten er blevet anvendt i madlavning,
naturlægemidler og foder til dyr. Kært barn har mange navne, bl. andet
fandens mælkebøtte, løvetand eller troldheks.
Den har en kort højsæson med blomstring som topper omkring maj, men
den ses blomstre til hen på efteråret, især hvis den er blevet klippet
ned.
En viol bliver studeret
En hun af Stor kålsommerfugl flyver rundt og jeg er ude efter et godt
billede af den. Den flyver fra blomst til blomst og som sædvanlig er de
svære at få til at sidde stille.
Nu til naturplejeprojektet i anlæget i Billund, som jeg først skrev
om i Marts 2012.
Når jeg ser på det fredede hedeareal er jeg jo ikke i tvivl om, at
det trænger til hjælp. Græsserne har snart overtaget lyngen og
planterne. Men jeg tænker på, om fårene vil græsse her, når der er
masser af andet frisk græs i indhegningen.
Meget store dele af anlæget er nu hegnet ind, så får kan græsse der.
Jeg føler mig meget begrænset. Jeg plejer at kunne gå på kryds og
tværs, og nu må jeg hele tiden tænke på, om jeg er inden- eller udenfor
hegnet. Og hvor jeg kan komme ind eller ud, for at komme over til et
andet sted.
Der er meget store volde ned til den smule vand, som er i bækken.
1/5 2012
Eng-kabbeleje og kodriver
Det er første maj, og jeg har fri kl. 12. Jeg skal ned og se om jeg
kan finde eng-kabbelejer og Hulkravet kodriver på de kendte steder.
Eng-kabbelejen, Caltha palustris, vokser ved bækken eller våd bund
og har tidlig blomstring. Den har kraftige nyreformede blade og smukke
gule blomster, som strækker sig op imellem bladene. Eng-kabbelejen
tilhører ranunkelfamilien, som også omfatter arter som erantis, akeleje,
skovranke, kobjælder, anemoner og selvfølgelig alle ranunklerne.
Jeg kommer til at tænke på, at da jeg var lille, kunne jeg hoppe
over en bæk og komme over på naboens græsmark, hvor der voksede
eng-blommer. Det er en gul kugleformet lukket blomst, som er meget smuk,
men nu meget sjælden.
Kodriverne stod ikke let til fotografering, men det er altid et godt
syn.
Stedmoderblomsten blomstrer alle vegne.
Et kig ned til sporehuse fra mos
|
|