Til forsiden

 

 Forsiden



Natur blog



Flora



Svampe



Sommerfugle



Fauna



Landskab


Fotografering af svampe.

Voksestedet:
Når jeg går ud for at fotografere svampe, og finder en flot, ny svamp, træder jeg først tilbage og kigger mig rundt. Voksestedet skal nemlig fotograferes for at huske biotopen; altså træerne omkring svampen, jordbunden og vegetationen.
Svampens økologi er vigtig i artsbestemmelsen.
Tidspunktet for fundet har betydning. Datoen følger heldigvis digitale fotografier.

Bortset fra et oversigtsbillede af voksestedet gælder det om at være på højde med svampen. Man skal derfor have fotografiapparatet helt ned til jorden når svampen skal fotograferes. 

Svampen:
Svampen fotograferes i hel tilstand. Uden jeg har rørt ved den. Gerne unge og gamle eksemplarer, hvis det er muligt at finde flere.

 


 
Hatten
Hatten fotograferes nu fra oven og fra siden. Her er det en god ide at gå rundt om svampen og fotografere fra alle sider. Hattens overflade skal nu fotograferes, så man kan se om den er tør, klæbrig, fibret, skællet, furet osv. Hvordan ser unge og gamle eksemplarer ud? Formen på hatten er også vigtig. Er den hvælvet, affladet, nedtrykt, eller er kanten stribet eller med slørrester?
Farven skal gerne gengives korrekt på fotografiet. Ellers er et farvekort en god ide at have med. Hvis der ikke er egnede ting rundt om svampen, som kan indikere størrelsen, noteres størrelsen på hatten.

Nu graves svampen op med en kniv eller lignende redskab. Dette for ikke at ødelægge stokken i hel længde og for at få eventuel rod, skede eller knold med op.

 

 

Stokken
Stokken fotograferes, for at vise formen, som kan være cylindrisk, kølleformet, tilspidset osv., eller ende i en pose. Her er det vigtigt at dokumentere eventuelt lamelsvøb, slør eller hvis der er en ring, skal denne undersøges nøje. Også overflade og farve på hele længden af stokken, da disse kan variere.  
Ved flere svampe kan en stok knækkes for at finde ud af om den er skør eller trævlet.
Hele svampen gennemskæres med en kniv, for at se om den er hul eller har farvevariation.

Lameller
Lamellerne fotograferes for at vise om de er frie, nedløbende, tilhæftede osv. Om de er tætte, fjerne eller takkede. Farven på lamellerne er vigtig at få med.

 


 
Ved mælkehatte kan lamellerne ridses med en kniv eller hatten knækkes let for at fremkalde mælken, så mælkefarven kan dokumenteres.

Det sporebærende lag fotograferes ved pigsvampe og kantareller.
  


Lugt og smag
Jeg plejer at skære et lille stykke af svampen med knivspidsen, når den er skåret over, tygge lidt på det, og spytte det ud igen. Nogle svampe har en meget stærk smag. Vær opmærksom på, at nogle svampe er giftige! 
Svampen holdes tæt i hænderne og lugtes til.
Lugt og smag kan ikke fotograferes, så det noteres på et papir.


Rørhatte.
Ved rørhatte gælder det om at tænke på, at enhver berøring kan bevirke farveskift. Vær hurtig med aftrækkeren. Bedst er at fotografere inden berøring, hurtigt efter og igen efter en tid.  
Svampen fotograferes i grove træk som ovenstående, men her er det rørlaget som fotograferes for at dokumentere rørmundingernes form og farve.

 

Bark- og poresvampe.
Fotografer svampen på et oversigtsbillede og tæt på fra alle retninger. Gerne yngre og ældre eksemplarer. Dokumenter, hvis svampen har dråber.
Porefladen er vigtig. Hvis det er muligt, kan man tage et ekstra foto med et målebånd liggende på porefladen, for at dokumentere porernes størrelse og udseende.

Lugten skal beskrives.
Man føler sig frem til om svampen er hård som træ, sej, blød. osv.

 

Andre svampe.
Bugsvampe, køllesvampe, kernesvampe, bævresvampe og alle de andre svampe vi finder. Disse fotograferes og beskrives med deres kendetegn.
Her gælder det også om at føle, lugte, og se om de smitter af på fingrene. Her er det også vigtigt at notere økologien.

 


 

Hvis man er opsat på at få svampen artsbestemt, tager man et eksemplar med hjem til tørring.

Sporefarve
For at se sporefarven tages en hat med hjem. Læg hatten med lamellerne nedad på et stykke papir. Eventuelt kan man lægge hvidt og sort papir mod hinanden og placere svampen hen over begge farver. Efter et par timer ses sporefarven.

 


Notaterne.
Notaterne på papir kan være svære at adskille fra hinanden, når man kigger på dem efter en tid.

En ide er at fotografere papiret med notaterne om smag, lugt osv, lige efter man er færdig med at fotografere svampen. Dermed har man notaterne på et billede i forlængelse af billederne af svampen.

Alternativt kan man skrive fotografiernes numre fra kameraet på papiret.

 

 


Denne blog er om nogle af mine oplevelser i naturen.
De nyeste indlæg vil altid være på forsiden af bloggen.

Forside Natur Blog

Oktober 16
September16
August 2016
Juli 2016
Juni 2016
Maj 2016
Februar 2016
Januar 2016


Oktober 2015
September 2015
August 2015
Juli 2015
Juni 2015
Maj 2015
Marts / April 2015
Februar 2015

Vinter 2014
Efterår 2014
Sommer 2014
Kongelig ballet 2014
Strand og hede 2014
Forår 2014
Bøger om svampe 2014
Fotoudstilling - Træer 2014

December 2013
November 2013
Oktober 2013
September 2013
August 2013
Juli 2013
Juni 2013
Maj 2013
April 2013
Marts 2013
Februar 2013
Januar 2013

December 2012
November 2012
Oktober 2012
September 2012
August 2012
Juli 2012
Juni 2012
Maj 2012
April 2012
Marts 2012
Februar 2012
Januar 2012

Fotografering af sommerfugle
Fotografering af svampe
Mit bedste fund
Nisseskæg
Stjernesnot

Om Aase Flensted





Til forsiden

Copyright  © Aase Flensted  www.aaseflensted.dk  2002 - 2017    E-mail: aaseflensted@hotmail.com

Alt materiale; fotografier, tekst og design på denne hjemmeside er beskyttet af loven om ophavsret.