|
Fotografering af svampe.
Voksestedet:
Når jeg går ud for at fotografere svampe, og finder en flot, ny svamp,
træder jeg først tilbage og kigger mig rundt. Voksestedet skal nemlig
fotograferes for at huske biotopen; altså træerne omkring svampen,
jordbunden og vegetationen.
Svampens økologi er vigtig i artsbestemmelsen.
Tidspunktet for fundet har betydning. Datoen følger heldigvis digitale
fotografier.
Bortset fra et oversigtsbillede af voksestedet gælder det om at være
på højde med svampen. Man skal derfor have fotografiapparatet helt ned
til jorden når svampen skal fotograferes.
Svampen:
Svampen fotograferes i hel tilstand. Uden jeg har rørt ved den. Gerne
unge og gamle eksemplarer, hvis det er muligt at finde flere.
Hatten
Hatten fotograferes nu fra oven og fra siden. Her er det en god ide at
gå rundt om svampen og fotografere fra alle sider. Hattens overflade
skal nu fotograferes, så man kan se om den er tør, klæbrig, fibret,
skællet, furet osv. Hvordan ser unge og gamle eksemplarer ud? Formen på
hatten er også vigtig. Er den hvælvet, affladet, nedtrykt, eller er
kanten stribet eller med slørrester?
Farven skal gerne gengives korrekt på fotografiet. Ellers er et
farvekort en god ide at have med. Hvis der ikke er egnede ting rundt om
svampen, som kan indikere størrelsen, noteres størrelsen på hatten.
Nu graves svampen op med en kniv eller lignende redskab. Dette for
ikke at ødelægge stokken i hel længde og for at få eventuel rod, skede
eller knold med op.
Stokken
Stokken fotograferes, for at vise formen, som kan være cylindrisk,
kølleformet, tilspidset osv., eller ende i en pose. Her er det vigtigt
at dokumentere eventuelt lamelsvøb, slør eller hvis der er en ring, skal
denne undersøges nøje. Også overflade og farve på hele længden af
stokken, da disse kan variere.
Ved flere svampe kan en stok knækkes for at finde ud af om den er skør
eller trævlet.
Hele svampen gennemskæres med en kniv, for at se om den er hul eller har
farvevariation.
Lameller
Lamellerne fotograferes for at vise om de er frie, nedløbende,
tilhæftede osv. Om de er tætte, fjerne eller takkede. Farven på
lamellerne er vigtig at få med.
Ved mælkehatte kan lamellerne ridses med en kniv eller hatten knækkes
let for at fremkalde mælken, så mælkefarven kan dokumenteres.
Det sporebærende lag fotograferes ved pigsvampe og kantareller.
Lugt og smag
Jeg plejer at skære et lille stykke af svampen med knivspidsen, når den
er skåret over, tygge lidt på det, og spytte det ud igen. Nogle svampe
har en meget stærk smag. Vær opmærksom på, at nogle svampe er giftige!
Svampen holdes tæt i hænderne og lugtes til.
Lugt og smag kan ikke fotograferes, så det noteres på et papir.
Rørhatte.
Ved rørhatte gælder det om at tænke på, at enhver berøring kan bevirke
farveskift. Vær hurtig med aftrækkeren. Bedst er at fotografere inden
berøring, hurtigt efter og igen efter en tid.
Svampen fotograferes i grove træk som ovenstående, men her er det
rørlaget som fotograferes for at dokumentere rørmundingernes form og
farve.
Bark- og poresvampe.
Fotografer svampen på et oversigtsbillede og tæt på fra alle retninger.
Gerne yngre og ældre eksemplarer. Dokumenter, hvis svampen har dråber.
Porefladen er vigtig. Hvis det er muligt, kan man tage et ekstra foto
med et målebånd liggende på porefladen, for at dokumentere porernes
størrelse og udseende.
Lugten skal beskrives.
Man føler sig frem til om svampen er hård som træ, sej, blød. osv.
Andre svampe.
Bugsvampe, køllesvampe, kernesvampe, bævresvampe og alle de andre svampe
vi finder. Disse fotograferes og beskrives med deres kendetegn.
Her gælder det også om at føle, lugte, og se om de smitter af på
fingrene. Her er det også vigtigt at notere økologien.
Hvis man er opsat på at få svampen artsbestemt, tager man et eksemplar
med hjem til tørring.
Sporefarve
For at se sporefarven tages en hat med hjem. Læg hatten med lamellerne
nedad på et stykke papir. Eventuelt kan man lægge hvidt og sort papir
mod hinanden og placere svampen hen over begge farver. Efter et par
timer ses sporefarven.
Notaterne.
Notaterne på papir kan være svære at adskille fra hinanden, når man
kigger på dem efter en tid.
En ide er at fotografere papiret med notaterne om smag, lugt osv, lige
efter man er færdig med at fotografere svampen. Dermed har man notaterne
på et billede i forlængelse af billederne af svampen.
Alternativt kan man skrive fotografiernes numre fra kameraet på
papiret.
|
|