19/02 2012 Koldt i Februar
Midt i februar var sneen forsvundet igen, men stadigt koldt. Her er
vi i Frederikshåb plantage en dag med blæst.

Vi skulle egentlig rundt om Voldborg sø, men vinden var hård, så vi gik
ind i plantagen, for at få lidt læ.

Der lå stadig lidt is på vejene.

Solen skinner ind imellem stammerne.

I februar måned kigger jeg efter:
pore- og barksvampe på træerne. Under stormen i 1999 væltede en stor del af
træerne i Frederikshåb plantage. Der er selvfølgelig ryddet og fældet meget og
plantet nyt, men der står også mange knækkede stammer til glæde for
svampe, fugle og insekter.
Langs skovvejene og på træstubbe kan findes smukke laver og mosser.
|