Til forsiden

 

 Forsiden




Flora



Svampe



Sommerfugle



Fauna



Landskab


Frederikshåb plantage.

Går man over vejen fra rastepladsen ved Randbøl hede, kommer man ind i Frederikshåb plantage. En plantage der rummer overdådig natur og historie.
Her er åbne vidder og tæt skov.
Sjælden flora og fauna.

 

19. august 2007

Dette område var engang hede med stor sandflugt.

Efter de mislykkede forsøg på at opdyrke Randbøl hede, besluttedes der i 1802 at anlægge en plantage for statens regning. Dette var et slidsomt arbejde, for sandflugten måtte bekæmpes med diger og plantning af hjælme, inden der kunne sås birk og fyr. Kun en lille del af træerne i dag er dog over hundrede år.
Nogle steder er allaget kun 50 cm under terrænet, hvilket forhindrer at træernes rødder kan gå dybt ned.

 

15. juli 2007

I plantagen er der indlandsklitter, som kan give et indtryk af forholdene under beplantningen af området. Sandflugten har formet landskabet ujævnt med høje klitter, som kan være udsigtsposter over et utroligt flot og varieret landskab. Et enkelt sted er der et stort klitbrud med hvidt sand.

 

30. juli 2008

Søerne bag klitterne er et vandområde fyldt med mystik. Det er altid spændende at komme ud til området og se om der er vand i de temporære søer. Vandstanden svinger meget og følger grundvandet.

Søerne kaldes Syvårssøerne, idet fortællingerne siger,
der går 7 år imellem der er vand i søerne.  Dette passer dog ikke helt, 
men naturfænomenet og mystikken hører med til området.

(Se flere fotografier fra Syvårssøerne i linkene til højre.)

 

19. oktober 2004

Når der ikke er vand i Syvårssøerne, kan man gå på den tørre søbund.

 

1. januar 2004

Når man går en tur i plantagen, får man også et indtryk af, hvor hårdt stormen i december 1999 tog fat i træerne. Store arealer med træer væltede.

 

15. marts 2009

Her er mystisk stemning med stillestående vand og væltede træer.

 

25. oktober 2009

Nogle steder står enkelte stammer tilbage, som ikke faldt i stormen.
Der er plantet nye træer. Nu med en blanding af nåletræer og løvtræer.

 

24. januar 2009

Frederikshåb plantage kan besøges året rundt. Men det er en god ide at tage godt fortøj på, for nogle steder og år er vandstanden højere end ellers og nogle veje er oversvømmede.

 

25. oktober 2009

Inde i plantagen er skovbunden dækket af flotte mosser,
 og især om efteråret kan der ses mange spændende svampe.

 

19. august 2007

Lyngen blomstrer i august.
Hedelyng vokser mest på de tørre steder og Klokkelyng i vådnære områder.

 

13. juni 2004

På en bakke ses røser, som stammer fra jernalderen.

 

Voldborg sø findes ved den gamle Vestre rullebane,
som tyskerne anlagde under Anden Verdenskrig.

 

7. juni 2003

Går man en tur i Frederikshåb Plantage eller kører en tur i området, kan man ikke undgå at finde spor efter Anden Verdenskrig.

Midt under Anden Verdenskrig besluttede tyskerne at lave en flyveplads i Vandel.
164 familier måtte forlade deres hjem og 3333 ha. jord i Vandel, Randbøl og Frederikshåb blev eksproprieret. Den danske stat betalte omkostningerne.

Den 4. maj 1944 var Fliegerhorst Vejle - Flugplatz Vandel færdigbygget.
Startbanen var 60 meter bred og to kilometer lang. Der var anlagt 31 flyverskjul til mellemtunge bombefly. En 15 km lang rullebane var lavet i beton fra Randbøl over Frederikshåb til Almstok til at transportere bombeflyene fra flyverskjul til flyvepladsen.
Arbejdet blev udført af dansk arbejdskraft.
1200 tyskere opererede flyvepladsen og boede i Vandel by.

Rullebanerne var meget brede, for flyene havde et vingespan fra 10 og 20 og op til næsten 30 meter. Det meste af rullebaneanlæget er asfalteret i dag, men det er tydeligt at se, at man kører på en rullebane, for betonen er bredere end den asfalterede vej, og mange steder ligger betonen frit i rabatten.

De store flyverskjul er nu ryddet for træer, så de er lettere at finde.

 

 

10. maj 2009 

Naturlegepladsen.

Rastepladsen ved Randbøl hede er beliggende ved Koldingvej / Bøgvadvej,
ca 4 kilometer fra Billund mod Egtved.

 


Landskab

Blåvand

Fanø

Frederikshåb plantage

 - Syv års søerne 2000
 - Syv års søerne 2002
 - Syv års søerne 2003
 - Syv års søerne 2004
 - Syv års søerne 2005
 - Syv års søerne 2007
 - Syv års søerne 2008
 - Syv års søerne 2009
 - Syv års søerne 2010
 - Syv års søerne 2011
 - Syv års søerne 2012
 - Syv års søerne 2013
 - Syv års søerne 2014
 - Syv års søerne 2015
 - Syv års søerne 2016

Fur

Grønne Rende

Gyttegård plantage
 - Grene sande

Koresand

Langeland

Lønstrup klint

Mandø

Mårup kirke
- Mårup kirke, nedtaget.

Randbøl hede

Rubjerg knude

Rubjerg knude fyr

Skjern Enge

Store Okseø

Trelde Næs

Til forsiden

Copyright  © Aase Flensted  www.aaseflensted.dk  2002 - 2024    E-mail: aaseflensted@hotmail.com